Samarbejde med andre fagpersoner

Lærere, pædagoger, vejledere, socialrådgivere og andre fagpersoner, der kommer i kontakt med misbrugere gennem deres arbejde, er velkomne til at henvende sig for råd og vejledning.

Professionelt samarbejde

I Behandlingscenter Brøndby har vi en række tilbud til andre fagfolk, hvis arbejde bringer dem i kontakt med misbrugere. Lærere, pædagoger, vejledere og socialrådgivere kommer hyppigt i kontakt med misbrugere igennem deres arbejde, og vejledning udefra kan være nødvendigt.

Derfor tilbyder vi disse fagpersoner hjælp i form af:

  • Oplæg om hash og stoffer f.eks. for skoleklasser
  • Dialog med unge om hash og stoffer
  • Oplæg og workshops for lærere og andre som arbejder med misbrugere
  • Sparring for professionelle i Brøndby Kommune, der arbejder med mennesker med misbrugsproblematikker

Tilbuddene søger at undervise borgere såvel som fagfolk om misbrug. Tilbuddene er hovedsageligt dialogbaseret, men der anvendes bl.a. også interviews af unge, som har været i behandling for stofmisbrug og Kahoot konkurrencer om rusmidler.

 

Vi gør meget ud af, at undervisningen ikke bliver en skræmmekampagne, men i stedet holder fokus på bl.a.:

  • Hvilken virkning de forskellige rusmidler har.
  • Hvornår og hvorfor kan det være svært at sige nej tak.
  • Hvilke fordele og ulemper er der, når man enten siger ja tak og nej tak til alkohol og stoffer.
  • Hvad er det gode ungdomsliv?

 

Links med inspiration

Hashsamtalen:

Komiteen for Sundhedsoplysning har blandt andet lavet en samtaleguide for lærere, pædagoger og pårørende til at tale med unge om hash. Den koster 15 kroner.

Samtaler med unge om rusmidler fra U-Turn i København:

https://uturn.kk.dk/artikel/inspirationsmappe 

 

Sidst opdateret den 21. december 2021